Bildeko
En bildeko giver en god værdi, når du kører rundt i din firmabil, det er en god reklamesøjle til kunderne, og repræsentere hvad du står for
Cvr Regler
Nye regler betyder, at varebiler på gule plader skal have et synligt firmanavn eller logo. Du kan se på registreringsattesten, om bilen er registreret som varebil.
Regler 2020
- Alle varebiler på gule plader og med en tilladt totalvægt under fire tons skal have synligt cvr-nummer og virksomhedsnavn på bilen. Virksomhedsnavn og cvr-nummer skal stå på begge sider af bilen, og informationerne skal fastgøres på køretøjet. Det er ikke tilstrækkeligt at anvende skilte, der kan fjernes.
- Det er den registrerede ejers cvr-nummer og firmanavn, der skal stå på bilen. Hvis der er en anden registreret bruger af varebilen, oplyses i stedet denne virksomheds cvr-nummer og navn.
- Det er tilladt at anvende virksomhedens logo i stedet for firmanavn, hvis logoet tydeligt identificerer virksomheden.
- Det er den registrerede ejer af varebilen, der har ansvaret for, at oplysningerne overholder kravene og er placeret korrekt på køretøjet.
- Hvis der er en anden registreret bruger, der er forskellig fra ejeren af bilen, er det brugeren, der har ansvaret.
- Leasingkøretøjer
Ved langvarig udlejning (leasing) af en bil til udelukkende erhvervsmæssig brug er det som hovedregel den person, der lejer eller leaser bilen, der bliver den registrerede bruger. Derfor er det lejeren/leasingtagerens cvr-nummer og virksomhedsnavn eller -logo, der skal oplyses på bilen.
Ved udlejning, hvor lejeren ikke bliver den registrerede bruger af bilen, er det biludlejerens cvr-nummer og virksomhedsnavn eller -logo, der skal oplyses på bilen.